Invitér en gruppe med på bønnevandring. Det kan fx være på en lejr eller som et alternativt arrangement i forbindelse med en mødeaften eller en lørdag eftermiddag eller en hverdag efter fyraften eller…
Aktiviteten fungerer bedst, når vejret er godt, og man kan nyde at være ude i naturen.
- Find et kort over et lille naturområde med gode stier. Gerne så uforstyrret som muligt.
- Lav en passende rute på kortet (2-4 km).
- Gå ruten og overvej, hvor det giver mening at stoppe og være stille i bøn (bønnestationer).
- Placér 5-8 bønnestationer på kortet, hvor du vil stoppe.
- Find et tema og/eller evt. en lille bibeltekst til hver bønnestation.
- Aftal at den, der leder bønnevandingen, går forrest i et roligt tempo.
- Gå i stilhed. Ingen undtagen lederen taler under hele vandringen.
- Når lederen stopper ved en station, læser vedkommende den tekst, der skal læses, eller introducerer det tema stationen har, og der bliver 3-4 minutters stilhed til bøn eller eftertanke.
- Uden yderligere kommentarer går lederen videre i roligt tempo til næste bønnestation.
- Efter sidste bønnestation opløser lederen stilheden.
Se eksempel på tekster til bønnestationer i dokumentet her:
Skrevet af Peter Nord til Jesuslytter.dk