»Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus« (Fil4,6-7).
Modsætningen til at være bekymret er at bringe vores ønsker frem for Gud i bøn. Er jeg bekymret for mit barn i en bestemt situation, så lægger jeg situationen frem for Gud og beder ham om at tage hånd om den.
Paulus skriver som det mest selvfølgelige, at jeg så vil få fred i forhold til bekymringen. Men om jeg efter bønnen kan lægge bekymringen fra mig, kommer an på flere ting. Hvis jeg generelt er en meget bekymret type, vil det smitte af på mit forhold til Gud, og så er det ikke sikkert, at bønnen automatisk giver fred. Måske er jeg ukoncentreret og adspredt. Så kan jeg bede Gud om at samle mine tanker og hjælpe mig til at hvile i bønnen. Måske mangler jeg erfaring af, at Gud hører min bøn. Så er det godt at vide, at han hører alt, uanset hvor forstyrret og tvivlende jeg er. Men følelsen af den Guds fred, som overgår al forstand, kræver normalt tid, stilhed og fordybelse. Paulus taler om »påkaldelse med tak«. Det kan vi også kalde andagt, og det betyder stilhed, tid og ro. Stilhed, som lukker alt andet ude. Tid til at læse eller lytte til Guds ord. Ro, så sindet kan åbne sig for Gud.
Skrevet af Jørgen Hedager Nielsen i andagtsbogen ”Stykkevis” udgivet af Lohse i 2023