Matt 8,23-25: Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!«
Jesus og disciplene er taget ud at sejle. Mens de er på farten falder Jesus i søvn på båden, og der bliver et voldsomt stormvejr. Disciplene bliver selvfølgelig bange, for bølgerne er høje og uvejret er slemt. Så de har virkelig brug for hjælp. Løsningen er, at de vækker Jesus og siger til ham: ”Frels os, båden går under”. De ved, at Jesus kan redde dem og få dem helskindede gennem stormen. De ved også, at de altid kan komme til ham, og vigtigst af alt, at han er den eneste sande frelser.
Selvom vi ikke er ude at sejle i en fysisk båd, kan vi alligevel have lyst til at råbe det samme som disciplene: ”Herre, frels os! Vi går under!” Vores båd er mere symbolsk. Vi er nemlig i livets båd, hvor der også kan være store bølger og uvejr i vores liv. Men redningen er ikke symbolsk. For vi kan også bede til Jesus som den eneste sande frelser fra vores livsbåd. Jesus lytter altid, når vi kommer til ham i bøn, og på den måde kan vi gøre som disciplene og bede:
”Jesus, frels mig. Jeg har brug for dig i mit liv og ønsker, at du vil tage imod mig med alle mine uperfektheder og frelse mig. Amen”
Skrevet af Maria Legarth