Ef 6,18-19: Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt.
Jeg er stor fan af Paulus, og synes, at han er ret cool. Han blev kristen på den vildeste måde ved at høre Jesu stemme, da han var på vej til Damaskus for at fange kristne. Efter sin omvendelse brugte han resten af sit liv på at rejse rundt og fortælle om Jesus under store besværligheder. Paulus endte endda med at blive henrettet for sin tro. Han har endda også skrevet mange af de breve, der er i Ny Testamente. Paulus var – og er et stor forbillede for mange kristne – og i hvert fald mig.
Alligevel beder han menigheden i Efesos om at bede for ham. Selv seje Paulus havde brug for, at nogen bad for ham, når han fortalte andre om Jesus. Han var ikke mere super-kristen end, at han havde brug for andres forbøn. Sådan har vi også brug for andres bønner og at bede for andre, der fortæller om deres tro. Så jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi måske også bør gøre som Paulus, og bede om andres bøn for os selv, når vi vidner om Jesus? På den måde kan bøn være mission på en meget konkret måde.
Skrevet af Maria Legarth