Kol 4,2: Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak
Når jeg hører dette vers, forestiller jeg mig, at man skal bede hele tiden. Og så tænker jeg med det samme, at så kan jeg lige så godt opgive. For det kan jeg jo ikke.
Men efterhånden er det gået op for mig, at det ikke betyder, at jeg skal bede 24 timer i døgnet. Det handler derimod om at være tålmodig i bøn, at blive ved, selvom man er træt, og ikke føler, man får svar, eller hvis man er tom for bønner.
På den måde bliver udholdenheden mere en måde at holde os vågne på, hvor vi ikke falder i søvn over bønnen, men bliver ved og ved uanset vores kræfter, evner og lyst. Så når vi skal være udholdende i bøn, handler det om at blive ved med at bede, selvom vi ikke orker eller ikke har ord i os til det. Det er godt for mig selv at blive mindet om, fordi bøn kan kræve udholdenhed for os i perioder.
Lad os slutte med at bede:
”Tak, fordi jeg må være sammen med dig nu, og at du elsker mig. Vil du give mig udholdenhed i bønnen og hjælpe mig til at holde fast i at bede, når det er svært – og vil du aldrig lade mig glemme dig og hjælpe mig til hver dag tage imod dig. Og så beder jeg dig om, du vil velsigne netop denne dag. Amen.”
Skrevet af Maria Legarth