Jer 29,12: Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer.
Jeg var i en lang periode tom for bønner. Der var simpelthen ingen bønner i mig, og jeg kunne ikke råbe til Gud, sådan som Jeremias opfordrer os til. Det var som om, at min bønne-stemme var blevet helt stum og tom. Heldigvis vidste jeg, at der var andre, der bad for mig og kunne være bønne-stemmer for mig. Så selvom jeg selv var tom for bønner, blev jeg lagt frem for Gud.
Sådan tror jeg, at vi også må bruge bønnens råb. Både ved at bede andre om forbøn – og ved at bede for andre. Det kan være bøn for konkret omsorg, men også for vores kære, der ikke tror, og som måske heller ikke selv beder. Her er bønnen virkelig en bøn for mission. For vi må råde til Gud om at give dem tro. Både råbe, fordi vi ikke selv kan give dem tro, og fordi råbet kan udtrykke vores knugede følelser. Og det har du måske brug for netop i dag, så derfor vil vi bede:
”Far i Himlen. Tak, at vi må råbe til dig. Vores råb gælder vores kære. Vi beder dig give dem tro. Det kan kun du give, og det råber vi om, at du må give dem. Amen”
Skrevet af Maria Legarth