Fingerbønnen er et godt redskab til at lære både børn og voksne, hvordan vi skal bede for os selv og for andre. Man gør sådan her:
Når man sidder med foldede hænder, er TOMMELFINGEREN nærmest ved en selv. Bed først for dem, der står dig nærmest. Hvad du selv behøver, din familie og dine venner.
Den næste finger er PEGEFINGEREN. Bed for dem, som skal vise andre vej til sandheden, både i kirke og skolerne. Bed for præster, lærere og lederne i børne- ungdoms- og voksenarbejdet.
Den tredje finger hedder LANGFINGEREN, fordi den rager højest op. Den står for lederne i alle livets områder. Bed for dem, der har fået betroet et ansvar, både i kirken, for eksempel biskop og menighedsråd, og i samfundet, for eksempel dronningen og folketinget.
RINGFINGEREN, den fjerde finger, er det svageste punkt. Det ved de fleste klaverspillere. Den får os til at huske på dem, som lider, er i nød, de syge, sårede, flygtede, sultende og dem, som ligger for døden.
LILLEFINGEREN er den mindste. Den står for dem, som vi ofte overser, også dem, som bliver misbrugt og udnyttet.
Fra legekasse.dk – © -dikte 99