Tvivl kan fylde meget i vores tanker og sind, og også i vores bønsliv. Måske har vi svært ved at få bedt, fordi vi er tvivl, om Gud har lyst til at lytte til vores bøn. Er min bøn god nok? Er den formuleret godt nok? Eller beder jeg med den rigtige inderlighed? Her bliver bønnen et spørgsmål om præstation.
Ole Hallesby, der har skrevet bogen Fra bønnens verden, tager udgangspunkt i skriftstedet, hvor der står: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.” (Åb 3,20). På baggrund af dette definerer han, hvad bøn er: ”At bede er at lukke Jesus ind … Det er ikke vor bøn, som sætter Jesus i bevægelse. Men det er Jesus som bevæger os til at bede.” Jesus ønsker at være sammen med os, særligt i bønnen, vi skal blot lukke ham ind. Det er ikke vores bøn, der får Jesus til at dukke op. Nej, Jesus er os allerede nær, og han ønsker blot, at vi skal åbne døren og give ham adgang ind i vores liv, tanker og følelser. Guds bønhørelse afhænger ikke af os, hverken af hvor godt bønnen er formuleret, om vi dårligt kan få ordene frem, eller om det lyder som et smukt digt. Den afhænger ikke af vores følelser, om vi er glade eller kede af det. At bede er bare at lukke Jesus ind i vores liv og fortælle ham om alt det, der ligger os på hjerte, hvad end det måtte være.
En anden tvivl går på vores selvopfattelse. Det kan være, at vi ikke har lyst til at bede, fordi vi føler os tynget af en dårlig samvittighed. Måske tænker vi, at nu faldt jeg igen i den samme synd, så hvorfor skulle Gud lytte til mine bønner? Det føles måske som om, at bønnerne ikke når længere end til loftet, så hvorfor overhovedet bede? Så bliver bønnen afhængig af ens selvbillede.
I Hebræerbrevet 4,16 står der: ”Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Gud vejer ikke dine gerninger og sætter din synd på en vægtskål for at se, om du er værdig til at komme ham nær. Hvis vores syndighed var afgørende for, om vi ville blive bønhørt, ville vi aldrig nogensinde være værdige. Vi kan kun træde frem for Gud i bøn på grund af Jesus Kristus, så når Gud ser på os, ser han på ikke vores synder, men han ser os gennem Jesus Kristus og hans syndfrie liv og fuldkomne retfærdighed.
Når profeten Esajas i et syn kommer frem for Guds trone, indser han i lyset af Guds hellighed, hvor stor en synder han er. Esajas havde intet, der kunne fortjene Guds nåde, men Gud fjerner Esajas’ synd med et gloende stykke kul. Gud har fjernet al vores skyld, vores synd og vores skam med Jesu blod, og derfor kan vi stå rene og retfærdige i Guds øjne. Alligevel lever vi i en falden verden, hvor vi ofte falder i fristelse og begår synd, men når vi beder om tilgivelse, drages vi bort fra synden og nærmere Guds kærlighed.
Satan hader, at vi er Guds børn, og han vil gøre alt for at ødelægge dette forhold. Derfor vil han også til enhver tid prøve at forhindre os i at bede og vil blive ved med at minde os om, hvor uværdige vi er, og spørge, hvordan vi kan tro, at Gud vil høre vores bønner, når vi har gjort sådan og sådan. Sandheden er, at vi er Guds børn, vi er højt elskede og dyrebare, og vi har fået tilgivelse for enhver synd, der måtte stå i mellem os og Gud. I Hebræerbrevet står der: ”Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen” (Hebr 10,19). Kristus har ved sit offer på korset banet en vej ind til Gud med sit blod, og derfor har vi lov til frimodigt at komme frem for Gud i bøn.
Afsluttende bøn:
Kære Gud og far i himmelen
Tak at værdien af vores bøn ikke afhænger af vores ord eller vores følelser, men at du hører hver en bøn, uanset, hvem der beder. Tak, Jesus Kristus, at du banker på døren ind i vores liv, og du ønsker at have fællesskab med os i bønnen. Selvom vi nogle gange kan føle os tynget af en dårlig samvittighed og skamfølelse, så må du igen minde os om, at du har taget al vor synd, og gjort os rene skyldfri ved dit blod. Tak, fordi du har givet det evige liv, og at vi er dine børn, så vi kan komme frem for dig, fordi du har banet vejen til Guds trone, og du siger i dit ord: ”den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort” (Joh 6,37).
I Jesu navn, amen.