Alle kender til det at have bekymret sig over noget i kortere eller længere tid. Det kan være noget i skolen, som man bekymrer sig for, f.eks. opgaver, eksamener eller karakterer. Eller det kan være bekymringer over familiemedlemmers, venners eller ens eget helbred. Eller måske bekymrer man sig om, hvad andre tænker og mener om én, hvis man gør sådan og sådan. Bekymringer opstår, når tanker om fremtiden gør os bange, nervøse eller urolige, og bekymringer kan nemt tage overhånd og fylde alt for meget, så vi nærmest kan blive helt lammede af dem, og vi dårligt kan gøre noget.
På et tidspunkt kommer Jesus til en landsby, hvor nogle af hans veninder, Martha og Maria bor. Når Jesus ankommer bliver han budt indenfor af værtinden Martha, der hurtigt får travlt med sørge for Jesus og de andre gæster. Imens sætter hendes søster, Maria, sig ned ved Jesu fødder og begynder at lytte til hans ord. Man kan nemt forestille sig, at lige så snart Jesus kommer inden for døren og får et sted at sidde, så farer Martha rundt i huset og koncentrerer sig om at bringe sine gæster mad og drikke, så de ikke får et indtryk af hende som en dårlig værtinde, mens Maria bare sidder foran Jesus og slapper af.
Det er da også derfor Martha bliver irriteret på Maria, som bare sidder og driver den af, og siger til Jesus: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Det er tydelig at mærke Marthas frustration, for hun mangler hjælp til at opvarte sine gæster. Men det faktisk Maria, der har foretaget det gode valg og Martha, der bekymrer sig for meget.
Ét er det altafgørende, siger Jesus. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« Jesus er nok ikke fortaler for, at man skal være doven. Men Maria var heller ikke doven, hun havde bare prioriteret rigtigt. I den situation var det Maria, der havde valgt rigtigt. Hun havde sat sig ned ved Jesu fødder for at lytte til hans ord.
Maria havde valgt den gode del, og der måtte ikke rokkes ved hendes valg. På samme måde må vi også vælge at tage os tid til at være sammen med Gud i bøn. Hvad er det vigtigste? Det vigtigste er ikke, hvad vi kan gøre for Jesus, men det, han gør for os, og det som vi kan modtage fra ham: Hans nåde og tilgivelse. Det nødvendige må til enhver tid være, at sidde ved Jesu fødder og være ham nær, og dette er præcis det, bøn er.
I Filipperbrevet 4,6-7 står der: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”
Når vi beder, må vi overgive alle vores bekymringer, hvad end de måtte være, over til Gud. Det er ikke nødvendigt, at gå rundt og være plaget af alt muligt, men vi kan fortælle det alt sammen til Jesus, så vil han lytte til os, og hjælpe os med det, vi har brug for. Når vi beder, sidder vi ved Jesu fødder, for i bønnen er Jesus til stede og helt nær. Vi kan fortælle Jesus præcis, hvordan vi har det, om alt det, der tynger os og gør os bekymrede, nervøse eller urolige, om det er stort eller småt.
I bønnen kan vi overlade alle vores problemer og byrder til Gud og vide, at han vil tage hånd om det. Så vi ikke længere behøver at være bekymrede, for når vi har overladt det til Gud, giver han os sin fred – en fred, som man ikke kan tænke sig til. Derfor kan vi også sige Gud tak for alt det, han gjort for os, og stadig gør, i det han altid leder os gennem livet mod sit evige fredsrige.
Afsluttende bøn:
Kære almægtige Gud og far i himmelen
Tak, at du ved, at livet sommetider kan være hårdt, og at der er mange ting, der kan gøre os bange eller bekymrede, så vores problemer fylder så meget, at vi bliver helt lammede af dem. Tak, du har givet os bønnen, så vi, ligesom Maria, kan sætte os ved dine fødder og nyde din fred og fællesskabet med dig. Tak, at vi altid kan komme til dig med alt, hvad der ligger os på hjerte og overlade alle vores bekymringer og byrder til dig og vide, at du har styr på det. Tak, at du har sagt: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” (Matt 11,28)
I Jesu navn, amen.