Bedemøder

Vi kan bede sammen før vores aftenmøde, en eftermiddag eller som en del af en mødeaften. Bedemøder er nemlig en god måde at få lagt vores aktiviteter over i Guds stærke hænder på, men også en mulighed for at bede for vores lokale folkekirke, vores by og vi kan bede for hinanden.

Ikke nok med det, for bedemødet kan annonceres på jeres hjemmeside og dermed være offentligt tilgængeligt. Åbner I bedemødet for andre, er der mulighed for at et menneske, der ikke normalt kommer i missionshuset kigger ind og har lyst til at prøve bøn af.

For mange kan det være svært at bede højt, men måske er det nemmere, når man tænker på, at ens bønner kan hjælpe andre til at sætte ord på deres bøn og på deres tro. For så bliver det vigtigere at bede fra hjertet end at det er velformuleret, og er på den måde en gave til fællesskabet.