Dagens bibelvers står i Matt. 6,12:
Og forlad os vores skyld som også vi forlader vores skyldnere,
Vi er fortsat på vej igennem Fadervor. Dagens bibelvers har jeg tænkt lidt over. Vi beder Gud om at forlade vores skyldnere og vi beder om at vi også skal forlade vores skyldnere. At bede om tilgivelse tror jeg altid er enormt vigtigt. Både at bede Gud om tilgivelse og at bede mine mennesker om tilgivelse, når jeg har gjort noget forkert mod dem. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at jeg som menneske er god til at øve mig i at tilgive mine medmennesker, selvom det nogle gange er svært. Og jeg tror at det her vers kan hjælpe mig til at være opmærksom på det. At jeg bliver mindet om at Gud tilgiver mig når jeg spørger om tilgivelse, og at jeg derfor også skal gøre mit bedste for at tilgive de mennesker der er omkring mig, som Gud tilgiver på lige fod, som jeg får hans tilgivelse.
Lad os slutte med at bede: Fadervor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen, således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen
Af Mathilde Stær