»Jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud« (Rom 15,30). Paulus kæmper i bøn for en bestemt situation, og nu vil han gerne have menigheden i Rom til at kæmpe sammen med ham. At kæmpe i bøn er ikke en kamp mod Gud. Det handler om udholdenhed i bønnen. Igen og igen lægger vi den samme sag frem for Gud. En side af det kan også være at minde Gud om hans løfter. En dag kom en kana’anæisk kvinde til Jesus. »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon,« råbte hun. Men han svarede hende ikke et ord. Hun kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes (israelitternes) brød og give det til de små hunde (kana’anæerne).« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask (Matt 15,22-28). Kvinden kæmpede i bøn for sin datter. Jesus hørte hende første gang, men han tøvede. Måske ville han give hende mere, end hun bad om. Når vi oplever bønnen på samme måde, som hun gjorde, har vi lov til at kæmpe videre i tillid til, at han hører os. Måske har han planlagt at give os mere, end vi beder om.
Af Jørgen Hedager Nielsen i andagtsbogen ”Stykkevis” udgivet af Lohse i 2023
Find andagtsbogen her.